POLITIKEN OM SØREN MOSEGAARD:

 

POLITIKEN 14. OKTOBER 1996

Den fynske kunstner Søren Mosegaard har netop søgt Indenrigsministeriet om tilladelse til at få anerkendt partinavnet Antikristeligt Folkeparti.

Antikrist fra Fyn

Maleren Søren Mosegaard har stiftet et antikristeligt parti, mærkesagen er at få adskilt stat og kirke

Af Anne Bech-Danielsen

Politisk absolut naiv. Sådan betegner han sig selv, den nyeste partistifter i Danmark. Kunstmaler Søren Mosegaard fra Odense har ingen storpolitiske ambitioner og ’gider næsten ikke’ at blive politiker, men han tror, at hans antikristelige parti ’desværre’ vil vise sig så nødvendigt i Danmark, at han bliver nødt til at stille op som modspil til de kristne præster. ’De kimer jo med deres reklameklokker uafbrudt’, som den 39-årige fynbo siger.

- Og det, der driver mig, er, at jeg har et stort, varmt ønske om at få ændret radikalt ved folkekirkens og de kristne præster magt, erklærer Søren Mosegaard

Der skal være plads til alle, det kan være new age eller andre nye tanker eller for den sags skyld også satanisterne. Kristendom er ikke en mere rigtig religion end andre

Den fynske kunstner har netop søgt Indenrigsministeriet om tilladelse til at få anerkendt partinavnet Antikristeligt Folkeparti. Ifølge Kristeligt Dagblad er Kristeligt Folkeparti imidlertid så utilfredse med navneligheden, at Søren Mosegaard måske må nøjes med at kalde partiet slet og ret Antikrist-partiet.

Hvad navnet end bliver, er mærkesagen at få adskilt stat og kirke. Og på spørgsmålet om, hvorfor han ligefrem ønsker at oprette et parti på sagen og ikke nøjes med at skrive læserbreve eller melde sig ud af folkekirken, siger han, at ’jeg har gjort det hele’. Men det har ikke nyttet.’

- Hvorfor fanden skal jeg også gøre mig den umage at bevæge mig afsted for at melde mig ud? – Det var vel mere rimeligt, om man skulle melde sig ind, siger Søren Mosegaard.

ARROGANT OPFATTELSE

Han er ’dødtræt af at være indbygger i et samfund, der kalder sig informationssamfundet’:

- Det er i allerhøjeste grad et mis-informationssamfund. Det er baseret på den arrogante, kristne verdensopfattelse, siger Søren Mosegaard og tænker på de skriftkloges forfølgelse af anderledes tænkende:

- Der er ikke hekseforfølgelser i Danmark, men man kan få den tanke engang imellem. Hver gang en ny religion dukker op, henvender medierne – og det gælder også Politiken – sig til de kristne præster for at høre deres mening. Og præsternes ord er magt. Det er en ny form for heksejagt. Vi får kun lov at høre den kristne lejr.

- Er det det debatten om satanisme, du har i tankerne? Er du selv satanist?

Søren Mosegaards grin lyder hjerteligt – ikke særlig satanisk:

- Nej, det er jeg bestemt ikke. Jeg opfatter antikrist som en romanfigur, noget fra Nietzsche, siger han og forklarer, at partiets navn er rettet imod kristendommen som en reaktion på, at den kristne tro i Danmark har taget patent på den folkelige religion:

- Men der skal være plads til alle, det kan være new age eller andre nye tanker eller for den sags skyld også satanisterne. Kristendom er ikke en mere rigtig religion end andre – kristendom ender ligefrem tit med krig. Se bare i Irland…

De, der vil have de kristne ritualer, må gerne det. Bare de selv betaler gildet

Det er ikke nogen bestemt dråbe, der har fået Søren Mosegaards alterbæger til at løbe over. Hans modvilje er vokset og har udviklet sig gennem årene.

- Det er vel fem procent af den danske befolkning, der udgør kernen af den kristne sekt. Men det er den lille del, der sidder på magten og pengene. Hvor er demokratiet henne? Hvorfor har folkekirken den omsætning, som den har? spørger Søren Mosegaard.

IKKE ÅBNE FOR DIALOG

Han har aldrig diskuteret spørgsmålet om folkekirkens magt med præsterne. ’De er ikke åbne for en dialog’, siger han. Og han er overbevist om, at hans holdning deles af stadig flere. Teorierne om, at kristendommen efterhånden skulle have en særlig tiltrækningskraft på unge, afviser han:

- Nej, det er snarere en polarisering, vi ser. Det er kun de karismatiske kristne bevægelser med tungetale og knæfald, der tiltrækker de unge. Og dybest set har jeg også mere respekt for den slags end for den søndags-kristendom, mange danskere præsterer.

KATTEUDSTILLINGER

- Man kan vel godt have en ægte tro uden at stille ved alteret hver og hver anden dag?

- Jamen netop – hvad skal vi så med de kirker? Lad os indrette dem til katteudstillinger og statsbordeller og rave-parties … Det er ting, der skal være plads til.

- Er du i virkeligheden en gammel flipper, der har fået lyst til at ruske lidt op i kirkestøvet?

- Nej, nej, og jeg synes da også, man skal bevare kirkerne. Det er pragt-arkitektur. Vi skal bare bruge dem til noget fornuftigt. Museer, internet-caféer…

- Har du selv en tro?

- Jeg føler mig rimeligt åben over for forskellige ting – jeg tror ikke på noget eller nogen bestemt.

- Har du nogen sinde været ude for noget voldsomt, hvor du har kunnet bruge en tro?

- Ja. Bestemt. Men der er ikke nogen bestemt religion, som jeg har følt mig mere knyttet til end andre, siger partistifteren og tilføjer, at den danske folkekirke har været ’kvik til at tilrane sig alle mulige beføjelser som bryllupper og begravelser og den slags’.

- Det burde kristendommen ikke have patent på.

- Men ritualer uden tro er vel tomme ritualer?

- Folk kan vel skabe deres egne ritualer. De, der vil have de kristne ritualer, må gerne det. Bare de selv betaler gildet. Der skal være plads til alle, og når de kimer med deres reklameklokker, skal der også være plads til, at muslimerne kalder til bøn eller til tibetansk buddhisme eller hvad ved jeg. Alle skal have lov og ikke bare de kedelige præster, som uddannet til at have en tro. Det bliver man ikke religiøs af.

- Det er vel fem procent af den danske befolkning, der udgør kernen af den kristne sekt. Men det er den lille del, der sidder på magten og pengene. Hvor er demokratiet henne?

Søren Mosegaard understreger, at han ikke er ude på at provokere. Han er ikke nogen antikirkelig udgave af Haugaard:

- Hvordan skulle det her kunne være en joke, spørger han.

- Folkekirken ejer mange millioner, og i politik plejer man ikke at gøre grin med så mange penge, vel?

© POLITIKEN

Sidste nye links i forbindelse med Søren Mosegaard: Søren Mosegaard FAQ Dronning Margrethe Mary Donaldson - English version Mary Donaldson - Danmarks næste kronprinsesse? Kronprins Frederik Mary Donaldson